
Morten Fogsgaard
Cand.psych., erhvervspsykolog, ledelsesrådgiver og forfatter
Morten er erhvervspsykolog, ledelsesrådgiver, forfatter og erfaren underviser med mere end 10 års erfaring inden for ledelses- og organisationsudvikling. Gennem sit arbejde har han rådgivet og undervist ledere på alle niveauer – fra nye ledere til direktioner – i både offentlige og private organisationer.
Han har særligt beskæftiget sig med udvikling af ledere og ledelsesteams, personligt lederskab, ledelse på tværs af organisatoriske grænser samt de menneskelige og relationelle dynamikker, der følger med lederrollen. Hans tilgang bygger på en kombination af forskningsbaseret viden, praktisk erfaring og en dyb forståelse for de udfordringer, som ledere møder i hverdagen.
Morten er optaget af at gøre kompleks teori enkel, relevant og anvendelig. Han hjælper nye ledere med at finde fodfæste i rollen, opbygge et personligt lederskab og navigere konstruktivt i de dilemmaer, usikkerheder og forventninger, der ofte følger med de første år som leder.
Hans ambition er at gøre ledelse mindre ensomt, mere menneskeligt og langt mere lærbart, end mange forestiller sig. Derfor er han drevet af at skabe fællesskaber, refleksion og konkrete redskaber, som hjælper nye ledere til både at lykkes i opgaven og trives som mennesker.
MORTEN PÅ LINKEDIN
Mail: morten@fogsgaard-ledelse.dk

Marc Skjerning
Cand.merc (Strategi, Organisation, Ledelse)
Kaospilot, Officer fra Forsvaret , ICF-certificeret coach
Marc har selv stået i overgangen fra medarbejder til leder og kender de forventninger, dilemmaer og den usikkerhed, der ofte følger med de første skridt i lederrollen. Han ved, hvordan det føles at skulle skabe resultater gennem andre mennesker, tage ansvar for svære beslutninger og samtidig finde sin egen måde at være leder på.
Gennem ledelsesroller i Søværnet, højskole-, hotel- og festivalverdenen samt sit arbejde som ledelses- og organisationskonsulent har Marc opbygget en bred erfaring med ledelse i praksis. På tværs af meget forskellige organisationer har han arbejdet med at udvikle mennesker, styrke samarbejde og skabe fællesskaber omkring en fælles retning.
Marc er drevet af en dyb fascination af ledelsesfaget og af det potentiale, der opstår, når mennesker oplever mening, tillid og ansvar i deres arbejde. Han brænder for at hjælpe nye ledere med at finde deres eget ståsted, opbygge selvtillid i rollen og skabe følgeskab gennem autenticitet og relationel styrke.
I mødet med andre ledere er Marc kendt for sit nærvær, sin nysgerrighed og sin evne til at skabe et trygt rum for refleksion og læring. Han møder mennesker med respekt og anerkendelse – og samtidig med modet til at stille de spørgsmål, der udfordrer vanetænkningen og skaber udvikling. Hans ambition er ikke at skabe ledere, der ligner hinanden, men ledere, der finder deres egen vej og lykkes med at skabe værdi for både mennesker og organisationer.
MARC PÅ LINKEDIN
Mail: info@marcskjerning.dk
VORES LEDELSESTÆNKNING
Ledelse med ansvar for mere end bundlinjen
Vi
uddanner ikke blot nye ledere.
Vi udvikler mennesker, der kan tage medansvar for at skabe organisationer — og
et samfund — præget af større menneskelighed, ansvarlighed og bæredygtighed.
For
vi tror på, at ledelse ikke blot former resultater.
Ledelse former også mennesker, kulturer og den verden, vi er en del af.
Ledelse begynder med mennesket
Ledelse
begynder med mennesket.
Derfor
arbejder vi med den eksistentielle dimension af ledelse — ikke som
selvhjælp, men som en professionel disciplin.
Hvad driver mig som leder?
Hvilke værdier, erfaringer og mønstre tager jeg med ind i lederrollen?
Og hvordan former det min måde at udøve ansvar, relationer og autoritet på?
Vi arbejder med selvindsigt, personlig myndighed og evnen til at stå i kompleksitet uden at reducere den til simple svar.
Det handler om ledelsens inderside — og om at udvikle ledelse gennem hoved, hjerte og krop.
Ledelse er at navigere i kompleksitet
Der findes sjældent simple løsninger på komplekse problemer.
Nye ledere møder en virkelighed præget af krydspres, paradokser og organisatorisk tvetydighed.
Derfor handler ledelse ikke blot om at skabe svar og kontrol, men om at kunne navigere klogt i kompleksitet og usikkerhed.
Vi arbejder med paradoksledelse, systemisk tænkning, konfliktnavigation og refleksion som centrale ledelseskompetencer.
Ledelse er relationel praksis
Vi arbejde med ledelse som noget, der skabes i relationer: gennem tillid, følgeskab, konfliktarbejde og samarbejde på tværs.
Målet er at flytte blikket fra "mig som leder" til "det, vi skaber sammen". Her er Kurs, Koordinering og Commitment en central ramme for at skabe fælles retning og stærke arbejdsfællesskaber.
At stå i det svære
Ledelse handler også om at kunne stå i det svære.
Magt, konflikter, svære beslutninger og organisatoriske spændinger fylder langt mere i virkeligheden, end mange lederuddannelser anerkender. Derfor arbejder vi med modet til at handle ansvarligt i situationer, hvor der sjældent findes perfekte svar.
Ikke heroisk mod — men menneskeligt mod.
Hvordan arbejder vi?
Ledelse udvikles ikke alene gennem ny viden, men gennem arbejdet med de konkrete opgaver, relationer og dilemmaer, som ledere står i hver dag.
Derfor kombinerer vi forskningsbaserede perspektiver med praksisnære øvelser, refleksion og træning. Vores ambition er at skabe et læringsrum, hvor deltagerne udvikler både deres forståelse, deres handlekraft og deres personlige ledelseskapacitet – sammen med andre ledere.
Vi tror på, at den mest værdifulde læring opstår, når teori møder praksis, og når deltagerne får mulighed for at afprøve nye perspektiver på deres egen ledelse. Derfor arbejder vi med aktuelle udfordringer fra deltagernes hverdag og omsætter dem til fælles læring, nye indsigter og konkrete handlinger.
Målet er, at hver workshop ikke blot giver inspiration, men styrker deltagernes evne til at skabe retning, koordinering og engagement i deres egen organisation.

